Bo komfortabelt i en stille og rolig by ved Gardasøen og nyd samtidig masser af gæstfrihed, god mad og solskin.

Personalet

Vi blev taget godt imod af personalet, som var imødekommende og hjælpsomme. Receptionisten talte godt engelsk, så indtjekning skete hurtigt og gnidningsfrit. Personalet på hotellet er ud over nogle rengøringsfolk og hjælpende hænder i morgenmads restauranten, ejerne selv. Både konen og manden sidder ofte i receptionen og tager imod – og de er altid smilende og klar til at besvare eventuelle spørgsmål. Manden især, vil gerne tale med gæsterne og kan give dig en lille liste over gode restauranter i området – så undgår du at betale for en dårlig oplevelse med turistmagneterne.

På vores værelse havde personalet allerede sørget for at rejsesengen til Villads (1,5 år) var sat op og til morgenmaden næste morgen var der sat højstol frem til os. De er utrolig opmærksomme på deres gæster. Der er nogle enkelte regler på hotellet som man skal følge – og det sikre en god oplevelse for alle. Ejeren udtrykker det med at han vil gerne sige goddag til nye gæster, men han kan også vælge at sige farvel, hvis ikke deres opførsel er passende for hans hotel – og det er vel meget fair!

Morgenmad

Første morgen du er på hotellet byder personalet dig velkommen og henviser dig til et bord, hvor der er taget hensyn i borddækningen til det antal i er og hvis der er børn med. En kort introduktion til morgenmaden fra personalet og så er det ellers at få sig en god og fyldig morgenmad. Morgenmaden er virkelig lækker med nogle gode råvarer. Ejeren har selv lavet marmelade fra bær og frugter fra hotellets haver. Der er valgt noget godt brød, flere forskellige pålæg og ost og du kan få forskellige kaffe, the og juice.

Værelset

Vi havde booket et dobbelt værelse med rejseseng. Værelset var ikke verdens største til rejsesend, 2 voksne og kufferter. Værelset lå dog med udsigt til den lille hotelhave og med udsigt til bjergene i området. Værelset havde udover dobbeltsengen, et stort skab, et lille skrivebord og en stol. Badeværelset lå lidt forhøjet, men var fint stort med egen bruseniche og god plads ved håndvask.

Beliggenhed

Hotellet ligger smukt placeret med bjerge i baggrunden og ikke langt ned til Gardasøen. Hotellet ligger trukket væk fra den noget trafikerede vej, så der er stille og roligt – og kun støj fra den gade hotellet ligger på. Fra hotellet kan du gå ned til byen, ca. 20 minutter, hvor der er mere liv, butikker og spisesteder.

Indenfor 5-10 minutter ligger der en god restaurant, der servere traditionel italiensk mad med gode råvare, et mellemstort supermarked og nogle enkelte butikker. Hvis du vil ned i byen kan du tage turen ned mod den nærliggende campingplads, ned til Gardasøen og så gå langs promenaden hele vejen. Du kan også tage “bagvejen” ned til byen igennem den gamle bydel. Begge ruter ender på byens havn.

Faciliteter

Hotellet er ikke særlig stort, men der er hvad du har behov for. Hotellet er rent og det er tydeligt at ejerne ønsker at vedligeholder hotellet. Hotellet har en swimmingpool som passer fint i størrelsen til det antal gæster der er. I swimmingpoolen er der et lille børnebassin og boblebassin med direkte adgang ud til den almindelige swimmingpool.

Foto: Hotel Sorriso

Mere information

Hotel Sorriso (http://www.hotelsorriso.de)

ANMELDELSE
Pris
Morgenmad
Beliggenhed
Omgivelser
Værelser
Forrige indlægTag til fastlandet i Grækenland
Næste indlægÅret er 1860 og Kolding er skrumpet

SKRIV KOMMENTAR

Skriv din kommentar!
Skriv dit navn her